{"id":2326,"date":"2019-02-19T16:40:53","date_gmt":"2019-02-19T15:40:53","guid":{"rendered":"http:\/\/trefall.com\/blog\/?p=2326"},"modified":"2024-03-03T17:11:00","modified_gmt":"2024-03-03T16:11:00","slug":"bonebrev-om-veg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/nn\/bonebrev-om-veg\/","title":{"rendered":"B\u00f8nebrev om veg i \u00f8vre Eksingedalen"},"content":{"rendered":"\r\n\r\n\r\n

den udfattige og slitne fjeldbonden maa i aarevis trygle sig frem til den landeveisstumpen, han saa saart tiltr\u00e6nger for at livbjerge sig<\/p>\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Her kjem nummer to av Theodor Caspari sine artiklar om Eksingedalen.\u00a0<\/em>Fra Eksingedalen i Nordhordland\u00a0<\/em><\/strong>sto p\u00e5 trykk i Aftenposten 29ende juli 1920. Nummer ein, reiseskildringa <\/em>I Hordaland i en snever dal<\/em><\/strong><\/a>, sto i Aftenposten eit \u00e5r tidligare.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Dette er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev til Stortinget, der han p\u00e5 eigne og sambygdingars vegne ber om midlar til bygging av veg fr\u00e5 Nesheim til Gullbr\u00e5. Caspari hjelper ved \u00e5 skrive forord og f\u00e5 det inn i bladet.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I 1920 var det veg til Fosse. Den var prosjektert vidare opp til Nesheim. Status er i fylje Knut: «veistykket Fosse – Nesheim skal blive bygget om naagen aar, saasnart arbeidsforholdene ordner sig». Veg vidare fr\u00e5 Nesheim til Gullbr\u00e5 var det ingen planar om. <\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Brevet Knut skriv gjev eit unikt tidsbilete av kva dei \u00f8verste veglause gardane hadde \u00e5 stri med<\/em>. Med dagens bilveg er det kanskje vanskelig \u00e5 skj\u00f8ne kor uframkomeleg det var her. Mange stadar var det ur\u00e5d med hest. S\u00e5 skulle ein frakta salgsvarer ut av bygda eller n\u00f8dvendige varer til gard og hushald heim, m\u00e5tte ein, som i gamal tid, kl\u00f8vja eller bera det p\u00e5 ryggen, til fots eller p\u00e5 ski, over \u00d8vra- eller Nerafjellet til Brekkhus. Ikkje ned dalen slik ein kunne tru, sj\u00f8lv om det etter kvart var kom veg til Nesheim. <\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og det tok si tid. Vegen Nesheim til Nordalselva innafor Trefall var ferdig til krigsstarten i 40. Der sto den til etter krigen. Til Gullbr\u00e5 kom den fyrst i 1959.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Om tidligare tider kan du lese i innlegget <\/em>Eksingedalen anno 1887<\/em><\/strong><\/a>.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I dette innlegget finn du ei avskrift eg har gjort av 1920 artikkelen, originalen er \u00e5 finna i Nasjonalbiblioteket. Illustrasjonane har eg henta fr\u00e5 fleire kjelder.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Fra Eksingedalen i Nordhordland.<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ved Theodor Caspari.<\/strong><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"\r\n
Theodor Caspari<\/a>
(1853-1958)<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Paa en fjeldovergang fra Evanger til Arnefjorden i Sogn i fjor sommer vildret jeg mig en dag ind i \u00f8verste grenser af Eksingedalen, den ensomme, ca 50 kilometer lange fjeldspr\u00e6kken, som fra Eidfjorden i Nordhordland br\u00f8iter sig vei \u00f8stover i fjeldmassen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Fra min f\u00f8rer over til Arnefjorden, den kjekke og elskv\u00e6rdige unge Knut Ekse, fik jeg for nogen dager siden tilsendt nedenstaaende ops\u00e6t med anmodning om at faa det ind i «Aftenposten», med nogen indledende ord af mig — som kjendtmand.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/a>\r\n
Faksimile fr\u00e5 Aftenposten (klikk biletet for st\u00f8rre)<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Skj\u00f8nt hans trohjertige «skildring» af de haarde vilkaar, hvorunder folket lever deroppe i den \u00f8verste del af Eksingedalen, taler for sig selv, og den beskedne anmodning, han paa sine sambygdingers vegne retter til Stortinget om vei mellom gaardene deroppe, sanvist ingen anbefaling tr\u00e6nger, skal jeg saa gjerne slaa til lyd for dette veianl\u00e6g endda engang. Jeg har nemlig allerede engang f\u00f8r gjort det i et reisebrev til «Aftenposten», jeg skrev ifjor sommer:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det karakteristiske ved naturen i den \u00f8verste del af Eksingedalen er den udspekulerede underfundighed, hvorom fjeldet l\u00e6gger hindringer i veien for menneskelig bebyggelse. Magen til underfundighed har jeg ikke set i Norges land. Det kan jo v\u00e6re trangt og stuslig nok baade i den ene og den andre norske fjeld dalen; men det er da maade med trakasserierne fra naturmagternes side. Et slags dalf\u00f8re er det nu alligevel.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men her i Eksingedalen st\u00e6nger fjeldene, n\u00e6r sagt fra hverandre kilometer, af med en tverraas, saa hele dalen opefter er stykket opp i en manfoldighed af smaa fjeldgryder afst\u00e6ngt fra hverandre som kulpene i en strid fjeldelv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Nede i disse fjeldgryderne, utest\u00e6ngt fra den fjernere omverden ved Evanger og Sognefjordens v\u00e6ldige fjeldmasser og fra hverandre indbyrdes ved uryddige aasrygger, lever da folket heroppe \u00f8verst i afdalen. Uden telefonforbindelse, med en ydterst primitiv og besv\u00e6rlig gangsti som eneste adkomstmiddel mellom gaardene, og to gange ugentlig postforbindelse — om sommeren. Hvorledes det er den lange lange vinter, ved jeg ikke.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det er som at settes femti, ja hundrede aar tilbage i tiden, f\u00f8rst og fremst hvad samf\u00e6rdselsmidlerne, men saa ogsaa hvad folkelynnet angaar.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De to ting synes nemlig at v\u00e6re omvendt proportionale; for hvad magt fjeldene har til at st\u00e6nge af mellom mand og mand – for hjertelaget, den trohjertede elskv\u00e6rdighed, den retlinjede \u00e6rlighed, gjestfriheden kan de ikke st\u00e6nge.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og for mig staar det som noget paa samme tid saart og harmelig, at der i en tid, da nogetn\u00e6r en hvilken somhelst 20-aarig qvasi «kropsarbeider» rundt om i byerne kan true sig frem til l\u00f8nsforh\u00f8ielser, i en slig tid skal den udfattige og slitne fjeldbonden i aarevis trygle sig frem til den landeveisstumpen, han saa saart tiltr\u00e6nger for at livbjerge sig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men dette er mine ord og faar staa for min regning. I nedenstaaende ops\u00e6t vil man forgj\u00e6ves lede efter nogeensomhelst udfald med dem, som har det bedre. Bare en beskeden b\u00f8n til Stortinget am at, faa saapas levelige vilkaar, at man kan friste livet videre i den fj\u00e6ldspr\u00e6kken, man nu engang har kj\u00e6r, og slipper for at fare ud af landet. Jeg har af hensyn til bladets l\u00e6sere oversat landsmaalsartikelen til rigsmaal.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Veiforholdene \u00f8verst i Eksingedalen.<\/strong><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det kunde tiltr\u00e6nges at give nogen oplysninger om, hvorledes vi er stedt i veisp\u00f8rgsmaalet heroppe i dalen. Kan h\u00e6nde, det kan v\u00e6re en liden retledning for de styrende, som kan hj\u00e6lpe os ud af vanskelighederne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"\r\n
Knut Helgeson Ekse (1889-1925), bonde bruk 1 Ekse<\/a><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Eksingedalen er paa lag 50 kilometer, og gaar fra sj\u00f8en opover i \u00f8stlig retning til \u00f8verste gaarden Gulbraa. Af disse 50 kilometer er der bygget vei de 30 km., de resterende 20 km. ligger fremdeles som naturen har formet det.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Vi har l\u00e6nge havt et haab, som nu ser ud til at blive virkeliggjort, at veistykket Fosse – Nesheim skal blive bygget om naagen aar, saasnart arbeidsforholdene ordner sig. Amt og stat staar her enige. Men endda er det et langt stykke fra veiens endepunkt – Nesheim – til Gulbraa. Og skal vi vente, til dette veistykke kommer for tur, da kan det blive l\u00e6nge at vente.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og vi vil faa lov at rette den \u00e6rb\u00f8dige anmodning til amt og stat at tage sig av dette veistykke, naar veien Fosse – Nesheim er bygget f\u00e6rdig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Veilengden Nesheim–Gulbraa er opgaaet og maalt af ingeni\u00f8r Lindholm og anslaaet til 10 km.; omkosatningerne er beregnet til ca. 56,000 kr.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slig som veien nu er, kan den ikke befares med kl\u00f8vhest, saa de \u00f8verste gaardene faar en fjeldvei paa 20 km. til Brekhus, f\u00f8r de faar tag i nogen slags varer, vi tr\u00e6nger. For at faa til gaards et l\u00e6s p\u00e5 300 kg. tr\u00e6nger vi 7 dage med hest og mand. Hertil kommer, at vi maa bruge den kostbareste tiden vi har, da vi ikke kan fare naasomhelst.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Paa h\u00f8ifjeldet gaar sneen saa sent v\u00e6k, at det ikke er farbart f\u00f8r efter jonsok. Da er det vi maa fragte til markedspladsen det, vi har lagret om vinteren, og faa frem det vi tr\u00e6nger til sommeren. Ligedan om h\u00f8sten. Naar det lider til Mikili, bliver det en haard t\u00f8rn at faa hjem, saa det str\u00e6kker til for vinteren, for omkring midten og slutningen af oktober kan sn\u00f8en v\u00e6re hel og dyb, eller det kan v\u00e6re tilfrosset, saa en ikke kan komme frem med hest.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Lader en rette tiden gaa hen, faar en saart og mangedobbelt svide for det. B\u00f8r paa b\u00f8r paa 20 og op til 50 kg. maa en da b\u00e6re paa sin ryg to mil over fjeldet i snerok og skiklab, sliten og udkj\u00f8rt, saa en snet nok vinder hjem mangen gang.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

V\u00e6rst var det nu i rationeringstiden, helst for dem, som havde en st\u00f8rre familie at s\u00f8rge for. De maate fare tre- fire gange hver maaned hele vinterhalvaaret. Til sedvanlige tider maa vi fare fjeldveien efter varer som f. eks. olje, sirup, sukker, kaffe, hver eneste maaned.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det bliver nu aar om aar vanskeligere og vanskeligere at komme med kl\u00f8vhest over fjeldet, s\u00e6rlig da nedover Br\u00e6khuslien og ligedan opover. Aarsagen vil en let skj\u00f8nne; da veien ligger efter trange smug og bratte kleiver, vil sn\u00f8 og vand f\u00f8re med sig jord og sten, saa hesten ikke vinder opefter de glatte svaberg og stupbratte kn\u00e6kker.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det hender aar om aar, at vi faar kj\u00f8re nedover dalen, naar det er vinter, at vand og elve er tilfrosset, og da maa det v\u00e6re noksaa meget snee, naar det uden altfor stort besv\u00e6r skal gaa an at komme frem til den rodelagte veien. Men da det ofte slaar om til regn eller snerok — veiret er saa lunefuldt heroppe — er det ogsaa usikkert at komme frem paa den vis.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Indtr\u00e6ffer saaledes mildveir, kan veien v\u00e6re ufarbar paa nogen faa timer, og en kan bare komme frem med hesten uden at faa varer med sig, og maa endda v\u00e6re glad til at komme velbjerget hjem efter to-tre dagers slit.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Hvordan vi snur og vender os, er det forbundet med meget str\u00e6v og slit og sl\u00e6b at livbjerge os og vore; ja stundom staar det om nakne livet — og alt dette bare fordi vi savner vei.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og kommer veien ikke l\u00e6nger end til Nesheim, da har de \u00f8verste gaardene i dalen liden nytte af den, da vi, som sagt, ikke kan komme frem til den med kl\u00f8vhest, og saaledes at ligevel maa fare fjeldveien over til Brekhus.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Folk som skal opf\u00f8re hus heroppe, maa begynde at fragte hjem materiale mange aar iforveien. For en 30 – 40 aar siden tr\u00e6ngte de 12 – 14 vintre for at faa hjem t\u00f8mmeret — tiden beregnet fra de tog det paa roden, til det kom paa byggepladsen. Saa galt er det ikke nu lenger, men mange aar iforveien maa materialerne fragtes frem nu ogsaa.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/a>\r\n
Utsnitt fr\u00e5 kart av Eksingedalen datert 1917. P\u00e5 dette kartet sluttar vegen innafor Vegaskifte, s\u00e5 her det er litt igjen til Fosse. Ein kan ogs\u00e5 sj\u00e5 ferdslevegane over fjellet til Brekkhus for dei \u00f8verste gardane. (Klikk kartet for st\u00f8rre)<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Der er ogsaa en anden ting som er til umaadelig men for os: Den vare, vi har at s\u00e6lge, saasom sm\u00f8r, kj\u00f8d, ost, maa vi lagre fra om h\u00f8sten til sommeren aaret efter, om vi skal slippe at tage det paa ryggen og b\u00e6re det til markedspladseen. Det vil da ofte h\u00e6nde, at varen har gaaet ned i pris, og saa kan en ikke vente bedste salg. Dette er til stort tab for os, som bare har disse varer at s\u00e6lge.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Skal vi s\u00e6lge en okse til byen, saa maa vi slagte hjemme; kan vi da faa kj\u00f8det ned til fjorden, er det storartet, men dette hender skjeldent.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

At faa dyret levende afsted er umulig, og da maa vi gribe til andre udveie, og f\u00f8lgen bliver, at vi faar en tredjedel mindre for kj\u00f8det. Alt dette har sit at sige og gj\u00f8re ofte store skaar i vore indkomster, som er saa smaa og tilmaalte, som de bare kan v\u00e6re for at leve.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Her vilde veien v\u00e6re os til den st\u00f8rste nytte, idet vi fik varene vaare frem til markedsplas til den tid, de skulde v\u00e6re fremme og til h\u00f8yest pris, og saa kunde vi producere meget mer af baade kj\u00f8d, sm\u00f8r og ost. Store og gilde havnegange kunde blive meget bedre udnyttet. Og saa ligger der her endnu megen unyttet jord, saa de, som da vilde tage fat, kunde rydja og byggja seg grender og reise gilde gaarde.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det blev da von for mangen unggut, som nu maa forlade hjembygden, fordi gaardmanden eller faren ikke kan give den l\u00f8n, han kan faa i byen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Mere og mere gaar det op for de nulevende, som vokser til her i dalen at levevilkaarene her bliver for haarde, og de maa ud fra heimen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Endda maa jeg faa n\u00e6vne en ting til: Naar det h\u00e6nder, at det skal v\u00e6re likf\u00e6rd her oppe i sommerhalvaaret, s\u00e6rlig fra de \u00f8verste gaardene, — da er det ikke saa ligetil og letvint som der, hvor de har kj\u00f8revei til kirkrgaarden.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Der maa et mandskap paa 8-10 mand til for at greie at f\u00f8re kisten de 10 kilometers vei over kleiver, gjennom urer og sumper.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det er nu mange aar siden planen om den veistubben fra Nesheim til Guldbraa er optaget til diskussion her i dalen. Der har v\u00e6ret mangt ordskifte om, hvorledes vi snarest og paa billigste maade kunde faa os en vei, som vi var tjent med. Vi har v\u00e6ret tilraadet bygdevei, og den tanken var i sin tid n\u00e6r ved at blive realiseret, men flertallet inden vort gode herredstyre var omt\u00e6nksomt nok til at spare os for den ulykke.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Skal vi kunne drive frem vore gaarde og bygge nye til, maa samf\u00e6rdselsveiene bedres. F\u00f8rst naar vi faar veien, vil det l\u00f8nne sig at skaffe frem kunstgj\u00f8dning og andre for jordbruget n\u00f8dvendige ting<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Knut Ekse.<\/strong><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0
Denne sida er sist endra mar 3, 2024 @ 17:11<\/span> – Copyright \u00a9 kaare@trefall.com<\/a> 2019<\/em>
\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her kjem nummer to av Theodor Caspari sine artiklar om Eksingedalen.\u00a0Fra Eksingedalen i Nordhordland\u00a0sto p\u00e5 trykk i Aftenposten 29ende juli 1920. Nummer ein, reiseskildringa I Hordaland i en snever dal, sto i Aftenposten eit \u00e5r tidligare. Dette er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev til Stortinget, der han p\u00e5 eigne og sambygdingars vegne ber om midlar til … Hald fram med \u00e5 lese \u00abB\u00f8nebrev om veg i \u00f8vre Eksingedalen\u00bb<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","advgb_blocks_editor_width":"","advgb_blocks_columns_visual_guide":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false},"version":2}},"categories":[68,60],"tags":[101,62],"jetpack_publicize_connections":[],"featured_image_urls_v2":{"full":"","thumbnail":"","medium":"","medium_large":"","large":"","1536x1536":"","2048x2048":"","post-thumbnail":"","awb_sm":"","awb_md":"","awb_lg":"","awb_xl":""},"post_excerpt_stackable_v2":"

den udfattige og slitne fjeldbonden maa i aarevis trygle sig frem til den landeveisstumpen, han saa saart tiltr\u00e6nger for at livbjerge sig Her kjem nummer to av Theodor Caspari sine artiklar om Eksingedalen.\u00a0Fra Eksingedalen i Nordhordland\u00a0sto p\u00e5 trykk i Aftenposten 29ende juli 1920. Nummer ein, reiseskildringa I Hordaland i en snever dal, sto i Aftenposten eit \u00e5r tidligare. Dette er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev til Stortinget, der han p\u00e5 eigne og sambygdingars vegne ber om midlar til bygging av veg fr\u00e5 Nesheim til Gullbr\u00e5. Caspari hjelper ved \u00e5 skrive forord og f\u00e5 det inn i bladet. I 1920 var det…<\/p>\n","category_list_v2":"Frontpage<\/a>, Historie<\/a>","author_info_v2":{"name":"kaare","url":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"comments_num_v2":"0 comments","featured_image_src":null,"author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"author_meta":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"featured_img":null,"jetpack_featured_media_url":"","pbg_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false,"post-thumbnail":false,"awb_sm":false,"awb_md":false,"awb_lg":false,"awb_xl":false},"pbg_author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/","author_img":false},"pbg_comment_info":" No Comments","pbg_excerpt":"Her kjem nummer to av Theodor Caspari sine artiklar om Eksingedalen.\u00a0Fra Eksingedalen i Nordhordland\u00a0sto p\u00e5 trykk i Aftenposten 29ende juli 1920. Nummer ein, reiseskildringa I Hordaland i en snever dal, sto i Aftenposten eit \u00e5r tidligare. Dette er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev til Stortinget, der han p\u00e5 eigne og sambygdingars vegne ber om midlar til…","uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false,"post-thumbnail":false,"awb_sm":false,"awb_md":false,"awb_lg":false,"awb_xl":false},"uagb_author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"Her kjem nummer to av Theodor Caspari sine artiklar om Eksingedalen.\u00a0Fra Eksingedalen i Nordhordland\u00a0sto p\u00e5 trykk i Aftenposten 29ende juli 1920. Nummer ein, reiseskildringa I Hordaland i en snever dal, sto i Aftenposten eit \u00e5r tidligare. Dette er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev til Stortinget, der han p\u00e5 eigne og sambygdingars vegne ber om midlar til…","coauthors":[],"tax_additional":{"categories":{"linked":["Frontpage<\/a>","Historie<\/a>"],"unlinked":["Frontpage<\/span>","Historie<\/span>"]},"tags":{"linked":["1920<\/a>","Eksi<\/a>"],"unlinked":["1920<\/span>","Eksi<\/span>"]}},"comment_count":"0","relative_dates":{"created":"Posted 7 \u00e5r ago","modified":"Updated 2 \u00e5r ago"},"absolute_dates":{"created":"Posted on 19. februar 2019","modified":"Updated on 3. mars 2024"},"absolute_dates_time":{"created":"Posted on 19. februar 2019 16:40","modified":"Updated on 3. mars 2024 17:11"},"featured_img_caption":"","series_order":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p7ql8K-Bw","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2326"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2326"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2326\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4130,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2326\/revisions\/4130"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2326"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2326"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2326"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}