{"id":2157,"date":"2019-02-16T15:00:16","date_gmt":"2019-02-16T14:00:16","guid":{"rendered":"http:\/\/trefall.com\/blog\/?p=2157"},"modified":"2024-03-03T17:08:54","modified_gmt":"2024-03-03T16:08:54","slug":"i-hordaland-i-en-snever-dal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/nn\/i-hordaland-i-en-snever-dal\/","title":{"rendered":"I Hordaland i en snever dal"},"content":{"rendered":"\r\n\r\n\r\n

Eksinged\u00f8ler og Tyd\u00f8ler.\u00a0\u00a0<\/strong>
For 100 \u00e5r sidan skriv diktaren og friluftsmannen <\/em>Theodor Caspari<\/em><\/a> (1853-1948) om\u00a0eksinged\u00f8len:
«\u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 \u00e5r tilbage i tiden.»
Denne erfaringa skriv han om under overskrifta «I Hordaland i en snever dal» i Aftenposten tysdag 5te august 1919, side 3.
Han kjem over Nesheimsfjellet og dreg vidare til Arnafjord etter ei lita veke «oppidalen», han bur p\u00e5 Ekse. Han pr\u00f8ver \u00e5 bestige Kvitanosi, men m\u00e5 gje seg p\u00e5 Kj\u00e6ringanosi, der han blir sitjande \u00e5 beundre fjellheimen, og toreveret som dreg nordover i horisonten.<\/em>
Han skriv ogs\u00e5 om ein kar som kjem tilbake til Norge fr\u00e5 Amerika for \u00e5 finne ein stad «afstengt nok for eksinged\u00f8len».
Ellers skriv han: «Nei, klage gj\u00f8r eksinged\u00f8len bare over to ting i verden: over mangel paa folkehj\u00e6lp til at drive gaarden sin og saa over, at der ikke er vei i den \u00f8verste del af dalen». Eit \u00e5r seinare st\u00e5r det ein ny artikkel om Eksingedalen i Aftenposten. Det er Knut Ekse sitt b\u00f8nebrev om pengar til bygging av veg siste tredjedel av Eksingedale – med forord av Theodor Caspari.
<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"\r\n
Theodor Caspari<\/a> var 66 d\u00e5 han var p\u00e5 tur i Eksingedalen<\/em><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Theodor Caspari var opptatt av natur og friluftsliv, og var i tillegg til diktar og l\u00e6rar, ein av v\u00e5re f\u00f8rste milj\u00f8aktivistar. Han bidrog til at\u00a0<\/em>Gjende<\/em><\/a>\u00a0blei spart for regulering.\u00a0Som diktar har han blant anna skrive diktet <\/em>«Norge mitt Norge».<\/em><\/a><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Her finn du ei avskrift eg har gjort av 1919 artikkelen, originalen er \u00e5 finna i Nasjonalbiblioteket. Illustrasjonane har eg henta fr\u00e5 andre kjelder.\u00a0<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Del to finn du no her: Artikkel med\u00a0Knut Ekse sitt\u00a0b\u00f8nebrev om veg<\/strong><\/a>.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Eg har og pr\u00f8vd \u00e5 finne ut kven personane Caspari omtalar er, og har lagt inn lenker til Evagerboka bind 1 for desse. Knut Ekse er <\/em>Knut Helgeson Ekse<\/em><\/a> (1889 – 1925), bonden p\u00e5 Ekse bruk 1. Ein «eksingd\u00f8l tilbage til Norge fra Amerika» er <\/em>Jakob Nilsson \u00a0Ekse<\/em><\/a> \u00a0(1857\u00a0–\u00a01939) som\u00a0ryddar\u00a0seg\u00a0bruket\u00a0Kvannafossen p\u00e5 Ekse<\/a> (sj\u00e5 bruk 8\u00a0nederst i lenken). <\/em>

<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n


I Hordaland i en snever dal

Reisebrev til «Aftenposten» fra Theodor Caspari<\/strong><\/h2>\r\n\r\n\r\n\r\n

Eksingedalen i juli 1919.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ja, unnagjemt og snever som bare faa norske fjelddale er Eksingedalen, den vesle fjeldspr\u00e6ken, som fra Eidsfjorden i Nordhordland med utrolig energi br\u00f8iter sig \u00f8stover i fjeldmassen, hele 60 kilometer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/a>\r\n
Faksimile fr\u00e5 Aftenposten (klikk for st\u00f8rre)<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Snart sagt for hveranden kilometer s\u00e6tter fjeldet kn\u00e6 ned i den og st\u00e6nger af med en tveraas: «Stop! ikke videre nu!» Men se, om vikingtrodsen giver sig i Horden<\/a>. Skyve kn\u00e6et v\u00e6k, det klarer den ikke, men l\u00e6gger ivei igjen paa hin side aasen, ja, det gj\u00f8r den uanfegtet hele 60 kilometer opefter, slig at Eksingedalen, set ovenfra, tager sig ud som en rekke fjeldgryder, afst\u00e6ngt fra hverandre som kulpene i en strid elv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I hver slik dalgryde ligger en og to smaagaarde og lyser nede ved elven, som her «giver sig tid» og puster ud efter travelhederne ved at br\u00f8ite sig vei gjennom tveraasen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ja, stundum vider elven sig ud til et lidet svart vand, kranset av engslaatter, guldgule af sm\u00f8rblomster, saa det skj\u00e6rer i n\u00f8inene, eller r\u00f8dbrune af kl\u00f8ver, lyse luftige bjerkelier ovenfor, stupbratte gr\u00f8nne fjeldbeiter over lien igjen, og aller\u00f8verst blaagraa fjeldkoller med sneflekker i rifterne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I disse dybe fjeldgryder har da eksinged\u00f8lerne «tufterne gravet og set sj\u00f8l sine hus upp\u00e5 deim» utest\u00e6ngt fra verden ved endel\u00f8se fjeldmarker og fra hverandre indbyrdes ved bratte tveraaser. Udgangerfaar fra tre forskjellige prestegj\u00e6ld: Brudvik, Hosanger og Evanger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Skral bygdevei to tredjedele af dalf\u00f8ret, besv\u00e6rlig gangsti den sidste tredjedel, uden telefon, postbefordring to gange ugentlig, saasandt postmanden da ikke, som i de dage jeg opholdt mig i dalen, finder \u00e5 maatte sl\u00f8ife den ene gangen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men tror du, at eksinged\u00f8len af disse aarsage taber modet og \u00f8nsker sig ut af sine dalgryder, da tager du feil. Ja, selvf\u00f8lgelig har udf\u00e6rdsl\u00e6ngselen, den som i svundne dage drev Horden ud paa vikingtogt, ogsaa drevet en god del af dalens ungdom over til Amerika, men ellers er eksinged\u00f8len stedbunden kanske fremfor andet norsk fjeldfolk.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Der kom for nogen aar siden en eksingd\u00f8l tilbage til Norge fra Amerika<\/a>. En holden mand, som eiede gaard og grund derover i vesten. Men tilbage til Norge l\u00e6ngtes han. Saa kj\u00f8bte han sig gaard paa Vik i Sogn. Ensomt og afst\u00e6ngt nok for en, som havde l\u00e6rt de store forhold at kjende, kunde man tro. Men nei, det var ikke afstengt nok for eksinged\u00f8len. Tilbage til Eksingedalen maatte han, solgte gaarden sin paa Vik og byggede sig en ny aller\u00f8verst i Eksingedalen. Og der havede jeg sikkert truffet ham, om ikke sygdom havede tvunget ham ud af sin kj\u00e6re dal igjen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Nei, klage gj\u00f8r eksinged\u00f8len bare over to ting i verden: over mangel paa folkehj\u00e6lp til at drive gaarden sin og saa over, at der ikke er vei i den \u00f8verste del af dalen. For et halvt aarhundre siden havde de folkehj\u00e6lp nok, men afst\u00e6ngdheden var saa stor, at manden paa en af N\u00e6sheimgaardene brugte 14 aar til at bygge op gaarden sin. Nu gaar s\u00f8nnes\u00f8nnen der og maa drive gaardsbruget blottende alene.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"\r\n
Knut Ekse<\/a> f. 1889 bruk 1<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og saa veien. — Havede de vei den \u00f8verste tredjedel af dalen, siger Knut Ekse<\/a>, saa kunde gaardbrugerne udnytte beitesmarkerne sine ganske anderledes, holde flere kreaturer og produsere langt mere sm\u00f8r og ost.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Burde ikke den norske stat, som har tjent saa godt i disse florissante tider, ofre den vesle veistumpen paa Eksingedalen. De bad mig om at skrive om det i bladet omkring paa gaardene. Hvad jeg altsaa herved gj\u00f8r, saa liden vegt mine ord enda har.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De fortjener sandelig den vesle haandsr\u00e6kning disse mennesker. <\/span><\/span> \u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 aar tilbage i tiden. For en skrikende mods\u00e6tning mellom de ublue priser i de bef\u00e6rdede turistruter og priserne her! 50 kroner for tre timers motorbaadtur — fra Arnefjorden i Sogn til Balholmen! (3 personer). Op til 4 kroner for maadelig middag og 4 kroner for aftens paa hotellerne. 6 kroner for et tarvelig kvistv\u00e6relse oppe i 3dje etage. —<\/span><\/span><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og her paa Ekse! — Al den gode landsens kost: Melkeringer, spekekj\u00f8d, vafler og lefser — som huset raadede med. «Hvad skal du have for dagen for dette da?» spurgte jeg husets datter. <\/span><\/span> «Synes du to kroner dagen er for meget?» kommer det langt om l\u00e6nge i en bet\u00e6nkt tone.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Manden paa Brakestad har roet os over et to kilometer langt vand. Tilf\u00e6ldigvis kommer han underveir med, hvem min far var, og da er det ikke l\u00e6nger tale om at tage et \u00f8re i betaling.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

«Hvad skal du have for at b\u00e6re rypes\u00e6kken min over til Ekse?» sp\u00f8rger jeg en ung mand paa Trefall. «Ingenting», svarer manden, «jeg er fra Ekse og skal saa hjemover igjen alligevel idag».<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den gammeldagse norske gjestfihed er altsaa ikke ganske d\u00f8d ud endda; — men sandt nok, en maa fare langt og l\u00e6nger endda for at finde den.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Gaar det ikke altfor ofte paa, at den fredelige turist finder veien ind i Eksingedalen, saa h\u00e6nder det ikke saa skjelden, at andre, mindre godmodige farm\u00e6nd gj\u00f8r det utrygt herinde. Jeg t\u00e6nker ikke paa Bamse Brakar, stakkar, som fra og til stikker over fra Sogn for at hente en smale eller to. Det er en skam at sige mennesker jeg sigter til –jagtselskaber fra vestlandsbyerne, som gj\u00f8r razziaer herind og slipper sit kobbel af udresserede hunde l\u00f8s paa Eksingedals-smalerne. Det bliver nok ikke med en og to da, og det var en ganske artig historie, han vidste at fort\u00e6lle om et sligt selskab, Knut Ekse.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n
\"\"<\/a>\r\n
Ekse rundt 1915. Foto Knut Mo<\/a> \u00a9Bergens Tidende. Biletet er fr\u00e5 Ekse, ikkje Fosse som det st\u00e5r i BT artikkelen. (Klikk biletet for st\u00f8rre)<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Fra Ekse af bestiges Kvitenaasi, formentlig Nordhordlands h\u00f8ieste fjeldtop, ca 5000 fot h\u00f8i, paa en 7 timer frem og tilbage. Da reisehaandbogen og mine vertsfolk samstemte i at prise udsigten som usedvanlig vid og vakker, satte jeg en steghed julidag bent op efter fjeldlien.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men efter 1 1\/2 times klatring i kv\u00e6lende varme og egte uforfalsket Sognefjeld opgav jeg for min del Kvitenaasi og satte mig et rimeligere maal, det 6 a 700 fod lavere «Kj\u00e6rringnaasi». Det skar mig i hjertet at se min unge reisef\u00e6lle forsvinde h\u00f8it over mig i retning af Kvitenaasi, saa meget mere som jeg forudsaa, at det omin\u00f8se navn «Kj\u00e6rringnaasi» med lethed vilde kunne utl\u00e6gges symbolsk paa min person.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men enfin! Han er 23 og jeg 66 aar, og jeg fandt under disse omstendigheder at kunne sluge pillen med rolig samvittighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Heldigvis viste det seg ogsaa, at udsigten fra Kj\u00e6rringnaasi fuldt ud l\u00f8nnede de tre timers anstrengelse.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

For en endel\u00f8s og \u00f8de verden af m\u00e6gtige graabrune og graablaa fjeldkolosser mit \u00f8ie m\u00f8dte deroppe fra toppen i retning af Sognefjorden i nord og nord\u00f8st og Voss i syd. Ingen utpr\u00e6get top, ingen stridig enkeltvilje bryder her monotonien. Dog jo, fjernt, fjernt i nord l\u00f8fter en blaa toppet fjeldlinje med skinnende snebr\u00e6 sig saavidt op over forfjeldene. Det er Fj\u00e6rlandsfjordens tinderekke og — Justedalsbr\u00e6ens uendelige snevidder bagom — antagelig 70-80 kilometer borte.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Dybt under mine f\u00f8dder ligger de \u00f8verste gaardene i Eksingedalen, Ekse og Gulbraa, og lyser som gr\u00f8nne oaser i \u00f8demarken, og vestover bugter Eksingedalen sig dyb og blaa — slyng i slyng indimellom fjeldkn\u00e6erne. Ret i \u00f8st ser jej bort i fjeldene i Vinje og Stalheimstrakterne<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men i syd, — desverre, der stenger Kvitenaasis skinnende snebr\u00e6er og skarpe, store nut for udsigten.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ingen enkeltvilje, sagde jeg, men tager det straks tilbage, for Kvitenaasi, Nordhordlandskongen, jom\u00e6n har han vilje, karen, og former, som selv i Jotunheimen vilde v\u00e6kke opsigt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Men stenge for udsigten gj\u00f8r han, og derfor bliver jeg n\u00f8t til at supplere min skildring af hvad jeg har set med hvad min unge ledsager saa:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Som en endel\u00f8s havvidde af lavere fjeld velter S\u00f8nd-. og Nordhordland sig udover mod Bergenskysten, \u00f8er og hav i sydvest og vest, fort\u00e6ller han, og i syd, tvers over Vossebygdene, skinner Folgefonnens v\u00e6ldige snekaabe.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Altsaa en udsigt fra Folgefonnen i syd og til Justedalsbr\u00e6en i nord, fra Bergensleden i vest og til Vinje og Stalheimsfjeldene i \u00f8st.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Som jeg sidder der paa toppen af Kj\u00e6rringnaasi, tager sv\u00e6re blaasorte, gulrandede tordenbolker til at tr\u00e6kke op over sistn\u00e6vnte fjeldparti. Nordover mod Sognefjorden gaar uveirsveien. Fjerne tordenslag fra og til, lynstraaler, som slaar ende ned i fjelde uden navn og sti, regnbuer som futter op og flytter sig, altsom regnbygerne tr\u00e6kker nordover. Saa svinder Assgaardsreien, og himmelhv\u00e6lvet ligger atter lige dybblaat of skyfrit over Hordernes gamle furede og veirbidte rige.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Et par dage senere tr\u00e6kker ogsaa jeg, i tordenbolkernes spor, nordover mod Arnefjorden, annekssognet til Vik ved Sognefjorden, en 40 km. lang fjeldtur, i den gl\u00f8dende sommersol, anstrengende selv for den som har sin kl\u00f8vhest til at b\u00e6re sig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Sognefjord! Sognefjord! Du havets s\u00f8n, deiligste af alle norke fjorde, aldrig synker jeg ned mod din dybe blaa revne, kranset af al sydlandets yppige vegetation, beboet af en underlig slegt med sydlandets let og lynne og sognemaalets sang paa sine l\u00e6ber — aldrig n\u00e6rmer jeg mig dig, uden at det gaar som en varm frydefuldt str\u00f8m igjennom mig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og da jeg gled nedover Arnefjordens stupbratte dals\u00f8k, og mit \u00f8ie fangede de fire perlende hvide fossebaand, som sagte susende siger nedover de svarte fjeldstup, til de bliver v\u00e6k i l\u00f8vskogen, da –var ogsaa jeg v\u00e6k, denne gang som altid og i al evighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Og uvilkaarlig steg Wergelands<\/a> geniale ord frem i min erindring, men riktignok i en lidt \u00e6ndret form<\/a>:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den har v\u00e6ret livets gjest,
set det deiligste paa jorden,
som har pl\u00f8iet Sognefjorden,
Fortun<\/a> fra til Sognefest<\/a><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Theodor Caspari<\/strong><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0
Denne sida er sist endra mar 3, 2024 @ 17:08<\/span> – Copyright \u00a9 kaare@trefall.com<\/a> 2019<\/em>
\u00a0<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eksinged\u00f8ler og Tyd\u00f8ler.\u00a0\u00a0For 100 \u00e5r sidan skriv diktaren og friluftsmannen Theodor Caspari (1853-1948) om\u00a0eksinged\u00f8len:«\u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 \u00e5r tilbage i tiden.»Denne erfaringa skriv han om under overskrifta «I Hordaland i en snever … Hald fram med \u00e5 lese \u00abI Hordaland i en snever dal\u00bb<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","advgb_blocks_editor_width":"","advgb_blocks_columns_visual_guide":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false},"version":2}},"categories":[68,60],"tags":[99,62],"jetpack_publicize_connections":[],"featured_image_urls_v2":{"full":"","thumbnail":"","medium":"","medium_large":"","large":"","1536x1536":"","2048x2048":"","post-thumbnail":"","awb_sm":"","awb_md":"","awb_lg":"","awb_xl":""},"post_excerpt_stackable_v2":"

Eksinged\u00f8ler og Tyd\u00f8ler.\u00a0\u00a0For 100 \u00e5r sidan skriv diktaren og friluftsmannen Theodor Caspari (1853-1948) om\u00a0eksinged\u00f8len:«\u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 \u00e5r tilbage i tiden.»Denne erfaringa skriv han om under overskrifta «I Hordaland i en snever dal» i Aftenposten tysdag 5te august 1919, side 3.Han kjem over Nesheimsfjellet og dreg vidare til Arnafjord etter ei lita veke «oppidalen», han bur p\u00e5 Ekse. Han pr\u00f8ver \u00e5 bestige Kvitanosi, men m\u00e5 gje seg p\u00e5 Kj\u00e6ringanosi, der han blir sitjande \u00e5 beundre fjellheimen, og…<\/p>\n","category_list_v2":"Frontpage<\/a>, Historie<\/a>","author_info_v2":{"name":"kaare","url":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"comments_num_v2":"2 comments","featured_image_src":null,"author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"author_meta":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"featured_img":null,"jetpack_featured_media_url":"","pbg_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false,"post-thumbnail":false,"awb_sm":false,"awb_md":false,"awb_lg":false,"awb_xl":false},"pbg_author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/","author_img":false},"pbg_comment_info":"2 comment","pbg_excerpt":"Eksinged\u00f8ler og Tyd\u00f8ler.\u00a0\u00a0For 100 \u00e5r sidan skriv diktaren og friluftsmannen Theodor Caspari (1853-1948) om\u00a0eksinged\u00f8len:«\u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 \u00e5r tilbage i tiden.»Denne erfaringa skriv han om under overskrifta «I Hordaland i en snever…","uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false,"post-thumbnail":false,"awb_sm":false,"awb_md":false,"awb_lg":false,"awb_xl":false},"uagb_author_info":{"display_name":"kaare","author_link":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/author\/kaare\/"},"uagb_comment_info":2,"uagb_excerpt":"Eksinged\u00f8ler og Tyd\u00f8ler.\u00a0\u00a0For 100 \u00e5r sidan skriv diktaren og friluftsmannen Theodor Caspari (1853-1948) om\u00a0eksinged\u00f8len:«\u00c6rligere og elskv\u00e6rdigere bondefolk har jeg ikke truffet i Norge, det skulde da v\u00e6re i Tydalen opunder svenskegrensen. Og gjestfriheden! Det er som at settes hele 50 \u00e5r tilbage i tiden.»Denne erfaringa skriv han om under overskrifta «I Hordaland i en snever…","coauthors":[],"tax_additional":{"categories":{"linked":["Frontpage<\/a>","Historie<\/a>"],"unlinked":["Frontpage<\/span>","Historie<\/span>"]},"tags":{"linked":["1919<\/a>","Eksi<\/a>"],"unlinked":["1919<\/span>","Eksi<\/span>"]}},"comment_count":"2","relative_dates":{"created":"Posted 7 \u00e5r ago","modified":"Updated 2 \u00e5r ago"},"absolute_dates":{"created":"Posted on 16. februar 2019","modified":"Updated on 3. mars 2024"},"absolute_dates_time":{"created":"Posted on 16. februar 2019 15:00","modified":"Updated on 3. mars 2024 17:08"},"featured_img_caption":"","series_order":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p7ql8K-yN","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2157"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2157"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2157\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4129,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2157\/revisions\/4129"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trefall.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}